Århus Journalistforening Stiftet 1915

 

Generalforsamling Århus Journalistforening 10.06.08              

Det er første gang, vi holder generalforsamling i juni måned. Sådan skal det nu være i fremtiden efter den vedtægtsændring, vi besluttede sidste år.  

Der er sket noget stort.

Århus Journalistforening har fået sin egen hjemmeside.

Jeg vil på vegne af bestyrelsen gerne sige tak til Helge Svendsen, som har sørget for, at miraklet er sket. Han er vores uundværlige webredaktør.

På den måde følger ÅJ med tiden.  

Det har vi i øvrigt tilstræbt at gøre hele tiden.

I bestyrelsen har vi konstant brainstormet om, hvad vi kan arrangere for foreningens medlemmer.

Det er en svær kunstart, men i det forgangne år begyndte vi alligevel i det kunstneriske hjørne.

Der var fin tilslutning til ”The history Boys” på Århus Teater (35), og nogle måneder senere gik det også fint med et kombineret besøg i Musikhuset med efterfølgende bowling. (20)  

På sidste års generalforsamling var der opbakning til, at bestyrelsen i løbet af året laver to-tre arrangementer med det gyldne håb, at der så også vil være opbakning til initiativerne. Det gik som sagt fint til Teaterstykket og besøget i musikhuset.  

Årets hit er som sædvanlig julefrokosten. Sidste år kunne vi endda glæde os over en lille fremgang i deltagerantallet (46), og den tendens må meget gerne fortsætte.

 Vi kom hen til april, hvor et besøg på Væddeløbsbanen blev lanceret. Erik Kruse fik stablet et fint program sammen, men det kneb desværre med tilmeldingerne. Ekstra ærgerligt er det så, at der efter deadline indløb lidt flere tilmeldinger.

 Et helt nyt og et sidste trumfkort har bestyrelsen spillet ud med. Det er Eric Clapton, der åbenbart er faldet i medlemmernes smag. Bestyrelsen har med rettidig omhu sikret sig 30 billetter, når mesteren dukker op den sidste dag på årets Skanderborg Festival om nøjagtig to måneder søndag 10. august. Så vidt jeg ved, er der 7-8 billetter tilbage. Prisen er 300 kroner, og sidste frist for den billige egenbetaling er 15. juli. Men betal hellere i dag end i morgen.  

Jeg vil gerne slutte med at sige tak til bestyrelsen for indsatsen og samarbejdet gennem året.


Ken Richter
Formand 

 

Bestyrelsen
Love
Arrangementer
Historie
Kontakt
Medlemskab

Århus Journalistforening © 2008 • Alle rettigheder forbeholdes. 

Opdateret  12-06-2008