Danmarks største journalistforening

Af Thorkild Behrens, formand Århus Journalistforening 1990

17. november 1990 fejrer Danmarks største ikke fagpolitiske sammenslutning af journalister, Århus Journalistforening, sit 75-årsjubilæum.

Det er pålagt mig som formand at skrive om,

Mange aviser og få journalister

Da nogle få kolleger i Århus i 1915 besluttede at lave en sammenslutning, var der 225 aviser i Danmark – inclusive aflæggere – og 160 annonce-distriktshlade. Med nogen usikkerhed opgøres antallet af journalister dengang til 500.

I 1990 er de 225 aviser svundet ind til 50, hvis vi tager Flensborg Avis og Der Nordsehleswiger med. Antallet af journalister er mere end tidoblet, over 5000. Distriktshladenes antal er ca. 400.

Mange steder, hvor aviser forsvandt, blev tomrummene fyldt ud med distriktsblade, som traditionelt kun knyttede få journalister til sig.

For nu at blive ved aviserne – i vort eget område – så havde vi i 1915 Aarhuus Stiftstidende (fra 1794), Jyllands-Posten (1871), Aarhus Amtstidende (1866), Demokraten (1884), Aarhus-Posten (1902) og Afholdsdaghladet (1912).

Amtstidende lukkede i 1964, Demokraten i to omgange, 1974 og for Det nye Demokratens vedkommende 1982.

Aarhus-Posten slukkede for strømmen i 1937, Venstrebladet i 1950 og Afholdsdaghladet i 1933.

Vort område husede også Jydsk Dagblad/Retstatsbladet, som levede fra 1930 til 1935.

Gennem de sidste 20 år er der forsøgt startet alternative aviser i området. De fleste vil huske »Folk i Århus<, de færreste »Dagbladet Århus«, der kun udkom én gang i 20.000 eksemplarer.

Aviskrigen i Århus

Distriktsbladene blev årsag til en krig mellem Aarhuus Stiftstidende og Jyllands-Posten. På et vist tidspunkt nærmede tallet på disse blade sig 15 i området, men Stiftstidende betalte Jyllands-Posten for at ophøre med konkurrencen, og nu får kun få mere end to blade ind ad døren.

Men der skete jo meget andet på det journalistiske område. I begyndelsen af tyverne startede radioen, som efterhånden blev en stor arbejdsplads for journalister.

I 1972 besluttede Radiorådet at oprette en provinsafdeling for radio og TV.

Dens grå fæstning kom til at ligge som genbo til Danmarks Journalisthøjskole, og snart flyttede Århus Stiftstidende også til Olof Palmes Allé.

TV2, private radio- og TV-stationer rundt om i landet blev nye journalistiske arbejdspladser. De private stationer dog kun for få journalister.

Efterhånden, som årene er gået, har stadig flere fundet job som informations-folk ved offentlige myndigheder eller i private virksomheder, og et stort antal freelance-grupper er startet her i området.

Farveeksplosionerne

Der skete også tekniske ændringer. Fra blyant over elastikpen, skrivemaskine og kuglepen til de EDB-systemer, som i dag har flyttet store dele af typografernes arbejde fra sætteriet til redaktion.

Fladtryk-presserne blev afløst af højtrykspresser, der næsten ikke kunne slides op, og så af offset-presser, der var med til at udløse farveeksplosionerne i aviserne i det sidste tiår.

Man kan roligt sige, at massemedierne og de journalister, som betjener dem, har været gennem revolutioner i de 75 år.

Men det, som skete omkring os, det, vi skulle beskrive for læsere, lyttere, seere, var også den største udviklings-eksplosion, verdenshistorien har kendt.

Faglige møder og fester

Om os selv, journalistforeningen, kun få ord.

Den voksede stille, den lavede rundskuer, som satte byen på den anden ende, den blev ved med at vokse, holdt faglige møder, også fester. Flere gange delte medlemmerne kassen.

I kortere perioder lå foreningen stille, træthed overvældede en måske tidligere flittig og idérig bestyrelse, men den kom op fra stilheden hver gang.

Uddrag af Århus Journalistforenings 75 års jubilæumsskrift fra den 17. november 1990.

Redigeret af Helge Svendsen den 15. juni 2007.