Århus Journalistforening Stiftet 1915

Afsluttede arrangementer 2008

Forside

Love

Bestyrelsen

Historie

Kontakt

Medlemskab

 

Julefrokost

Foto: Helge Svendsen
Kohalen er i december måned  klar til julefrokosten.

Den traditionsrige julefrokost bliver afholdt søndag 14. december 2008 kl. 12 på restaurant Kohalen i Jægergårdsgade 154. 

Menuen
Marineret sildefilet med hjemmelavet karrysalat. 
Lune stegte sild i tomatcreme med bløde løg.
Rødspættefilet med hjemmelavet remoulade. 
Ribbensteg med hjemmelavet rødkål. 
Hjemmelavet medisterpølse med grønlangkål og brunede kartofler, 
Chefens hjemmelavede julesylte med sennep og rødbeder. 
Risalamande med kirsebærsauce og julekonfekt,
Samt kaffe og sikkert også en genstand til samme. 

Tilmelding
I kan sende en mail til Birgit Dieng:  Send her

Eller I kan ringe til Birgit Dieng på  86 22 42 43
Det skal ske senest 7. december
NB: Allerede nu kan I krydse datoen af for næste års julefrokost: Søndag 13. december kl. 12.00. Sikkert samme sted. Og sikkert samme menu. 

De sataniske tegninger

Mød Kurt Westergaard i Århus Journalistforening.
Torsdag den 27. november kl. 18.00.
Der var 15 deltagere.
• Kurt Westergaard er flyttet hjem til et sikret hus.
• To tunesere er stadig mistænkt for mordplaner. 
• Den ene er flyttet til ud af landet. 
• Den anden er flyttet til Sandholmlejren. 
• Og han kan færdes frit i Danmark. 
• PET opretholder overvågningen af Kurt Westergaard og de øvrige Muhammed-tegnere.

Kurt Westergaard fortæller i Århus Journalistforening om tilværelsen som efterstræbt og om sine overvejelser om religionens betydning for ham personligt og for samfundet.

Mødet holdes af praktiske grunde på Morgenavisen Jyllands-Posten på Grøndalsvej 3 i Viby.

Inden mødet vil der være en halv times rundvisning i Jyllands-Postens bladhus, hvorefter Kurt Westergaard får ordet.

Foto: Valdemar Jørgensen
Kurt Westergaard

Mødet er gratis for medlemmer og foreningen er vært ved en let anretning.
Tilmelding skal ske senest den 23. november til: Mail  Erik Thomle eller ring til ham på 
20 19 41 38 og læg evt. besked.
Tilmeldingen er bindende, hvis man ikke møder op, uden at have sendt afbud kommer man til at betale for fortæringen.

De nød Mr. Slowhand: Eric Clapton


Foto:Mogens Laier

Vi havde sikret os 30 billetter til Skanderborg Festival søndag den 10. august. Netop den dag, hvor Danmarks Smukkeste Festival præsenterer det største navn hidtil: Eric Clapton. Alt var udsolgt.

Hvis sang og guitar vi har en klar fornemmelse af vores medlemmer kan mindes i deres øregange. Enten fra de slidte LP’er, da han i 1963 var med i Yardbirds (i øvrigt dengang han fik sit kælenavn ”Slowhand”, som en ironisk kommentar til sit alt andet end langsomme guitarspil). 

Eller da han siden blev han medlem af John Mayalls Bluesbreakers, The Cream, Blind Faith, ligesom han – nævnt i flæng – bl.a. har spillet sammen med Beatles, Frank Zappa, Jimmy Page, Rolling Stones, Bob Dylan, Aretha Franklin, B.B.King – you name it! 

Eric Clapton har med sin signatur-guitar funklet som få, og har gennem snart fem årtier lagt lyd og vokal til hits som ”I shot the Sheriff”, ”Lay Down Sally”, ”After Midnight”, ”Let it Grow”, ”Layla”, ”Tears in Heaven” osv. 

Mere end 30 soloalbums og 15 amerikanske Grammy’er er det blevet til - plus alle de andre løse millionoplag. TV2 – altså bandet - har sagt OK til at varme op for Mr. Clapton søndag aften. Det endelige program og hvem af de øvrige ca. 160 orkestre på festivalen, som bl. a. præsenteres af Søren Rislund, Jacob Haugaard, Peter Palshøj, Anders Breinholt, Frank Megabody og Klaus Wunderhits, der spiller søndag, ved vi først i juni. 

Arrangementet herunder blev aflyst på grund af for få deltagere
Først skal I sætte kryds i kalenderen
fredag den 25. april. Her tester og prøvekører vi Jydsk Væddeløbsbanens nye restaurant – efter eksplosionen sidste år, hvor den desværre gik op i røg. 

Forinden skal vi dog en tur omkring staldene for at tjekke de kære krikker eller virile gangere, I vil spille på. 
Vi får nemlig også råd om, hvordan man spiller, og en snak om banens historie. Den er over 80 år gammel. Inden da løb hestene rundt i et kuperet terræn i Marselisborg Skov, hvis ikke de tog en afstikker til Skejby Mark. Men i slutningen af 1940’erne forvandlede banen sig fra en grim ælling til en af de mest enestående og smukkeste væddeløbsbaner i Nordeuropa med tusindvis af besøgende. Som i store træk er det samme anlæg, vi skal besøge, og som – tankevækkende – næppe havde stået der i dag uden en fremsynet og massiv offentlig støtte med hjælp fra såkaldte ”nødhjælpsarbejdere”, som de hed dengang. 
Du behøver ikke være (blevet) bidt af en hest for at lade dig friste, men er du en anelse nysgerrig, har en lille spillefugl i dig og god appetit skader det ikke.
 
Vi mødes kl. 17.15 ved hovedindgangen, Observatorievejen 2. I restaurantens VIP-rum får vi kl. 17.30 en genstand, lytter til banens Tilmelding:
Send en mail eller på tlf: 40 25 15 61. historie, får fif og tips om spil på hestene og adgang til at besøge staldene. Vi er i trygge hænder med egen guide.
Kl. 18.30, når løbene starter, står der en forret klar til os, siden en buffet eller en tre-retters middag – plus lidt håndører at spille for. 

Vær rar at tilmelde dig senest den 16. april – af hensyn til kokken. 
Arrangementer 2007

Århus Journalistforening © 2008 • Alle rettigheder forbeholdes. 

Opdateret  01-07-2009